|
|||
|
I
Danmark skinner solen mere på et år
end i
Paris. Det betyder at der er gode
muligheder for at udnytte solvarme her i
landet.
Hvis det er direkte opvarmning af brug-
svand
eller rumopvarmning man går efter, skal man installere vandbårne solvarme-
anlæg,
da det er i sommer– efterårs– og forårsmånederne der er mest varme i sol- en. I vintermånederne er der kun lidt var- me at hente i et solvarmeanlæg. Et brugs-
vandsanlæg er ofte der, hvor den bedste økonomi kan hentes hjem. Et brugsvands-
anlæg
kan levere alt brugsvandet hele
sommeren, ligesom man vil kunne slukke
fyret i
denne periode.
Når man
slukker fyret vil man ud over den energimængde fyret bruger på opvarm-
ningen, også spare ”tomgangstabet”,
hvilket
er den energimængde, fyret bruger
på at
holde sig selv varm.
Med et
brugs– og rumvarmeanlæg, vil man udover brugsvand kunne få komfort- varme om sommeren f.eks. på badeværel-
sesgulvet. Man vil også kunne udskyde fyringssæsonen ca. 14 dage i begge en-
der. I de mørkeste vintermåneder må man
kun
forvente et meget lille varmetilskud.
Hvis det
er affugtning og ventilation af
fritidshuset, kælderen, værkstedet eller garagen der er brug for, er det et luftsol- varmesystem man skal gå efter. Det sam-
me er gældende, hvis det bare er et bedre
indeklima i helårshuset man ønsker.
Luftsolvarmesystemer er særdeles veleg-
nede til affugtning og ventilation, da det
primært
er i vinterhalvåret der er behov
for det. Solen skinner mere end 1,5 time i gen-
nemsnit
pr. dag i vinterhalvåret.
Det
betyder, at disse anlæg vil ventilere huset ca. 1,5 time dagligt, hvilket er rig- eligt til at holde fritidshuset tørt og letop-
varmet,
samt til at give et godt indeklima i
helårshuset. Fritidshuset vil også som hovedregel kun-
ne holdes frostfrit.
Et
luftsolvarmesystem giver op til 160 m3
tør,
frisk og letopvarmet luft i timen. |
I de
mørkeste vintermåneder er der som tidligere nævnt kun meget lidt varme at hente i solfange-
re.
Der er
dog rigelig energi i solen til at drive en
solcelledrevet ventilator, som kan blæse den
tørre og
letopvarmede luft fra enten et hulrum,
en væg,
eller en luftsolfanger ind i huset.
Den
største varmemængde kommer dog som
regel
ind i huset, via passiv solvarme gennem
sydvendte vinduer. En udestue mod syd er f.eks. i princippet en stor solfanger, og den pas- sive solvarme fra udestuen, vil med et solcelle- drevet ventilatorsystem kunne udnyttes til op-
varmning
af hele huset.
1m2
vinduesareal giver ca. ligeså meget varme
ind i
huset som 1m2 solfanger, så det samlede
sydvendte vinduesareal tilfører som regel langt
mere
varme til huset end en solfanger vil kunne
gøre.
Det der
er brug for, er tør og frisk luft i rigelig mængde blæst ind i huset. Luften må gerne væ-
re
letopvarmet.
Da disse anlæg er drevet og styret af ren sol-
energi
betyder det, at de kun kører når der er sol
på
himlen, hvilket er hensigtsmæssigt. Når solen skinner, er der oftest en lav luftfugtig-
hed i
udeluften. Det vil sige at det altid er tør og
letopvarmet luft der bliver blæst ind i huset.
På dage
med gråt og fugtigt vejr kører de ikke,
så man
får aldrig kølig og fugtig luft blæst ind i
huset.
Når der
så bliver blæst en stor mængde tør og
letopvarmet luft ind i huset, vil den fugtighed der
er i
huset, blive frigivet. I uopvarmede fritidshuse er den passive solvar-
me via
sydvendte vinduer i høj grad med til at få
fugten
frigivet. Den solcelle drevne ventilators
store
luftmængde af tør, frisk og letopvarmet luft
ind i
huset, vil få den gamle og fugtige luft presset ud af huset via. ventilationsriste eller naturli-
ge
revner og sprækker.
Denne kombination af passiv solvarme og venti-
lation, giver et
rigtigt godt indeklima i huset, med en lav luftfugtighed, så både skimmel-
svamp og
sommerhuslugt forsvinder. Huset vil
også
være væsentligt hurtigere og billigere at
varme
op, når der er en god, sund og tør luft i huset. |
||
|
|||
